Philip May
Simone hvenegaard
Der er store planer for Philip og Simones kælder, hvor Philip skal have sin egen hule ��� eller man cave, som han har døbt den. Først skal der dog undersøges for skimmelsvamp, inden det store projekt begynder at tage form. Vilmar skal også ud på sin første store køretur, når hele familien kører hjem til Philips mor og fejrer, at Vilmar bliver en måned.
Philip elsker at overraske Simone og både sol, måne og stjerner står på linje, da det på samme tid er parrets årsdag, Valentinsdag og fastelavn. Romantikken får ikke for lidt, og Philip går all in med både kostumer, kager og kærlighed. Philip tager også på besøg hos sin gode ven, Nicklas, for at få tips og tricks til at være far.
Lenny er nede i kulkælderen efter et brud med sin kæreste, og Philip og Simone gør alt for at opmuntre ham. Derfor har de besluttet, at de alle tre skal male deres følelser. Det er dog ikke kun Lenny, der skal have plejet sine følelser, og Simone laver en overraskelse for Philip for at fortælle ham, at hun fortsat er ligeså vild med ham og deres forhold.
Der er fuld fart på festen hos den lille familie, hvor den store dag for indtagelsen af moderkagen er kommet. Philip har længe planlagt at tilberede Simones moderkage til familien, og nu er det blevet alvor, da hele Philips familie er på besøg til en kombineret moderkage- og Melody Grand Prix-fest. Samtidig fortsætter det uendelige ’Man Cave’-projekt og parforholdet bliver sat på prøve, da Philips tålmodighed næsten ikke holder til det mere.
Philip og Simone er taget til Møn for at kigge på kælegrise. Det har længe været Philips største drøm at få en kælegris, men spørgsmålet er, om han får overtalt Simone til, at de skal have en kælegris med hjem til den lille familie. Lenny har længe kæmpet med sin OCD, og derfor besøger Simone ham til en snak om, hvordan OCD’en kommer til udtryk, og hvorfor den er så modbydelig for ham. Sammen tager de til OCD-coach og Lenny ryger i en dyb hypnose sammen med Simone.
Philip har i 11 år haft en granatsplint siddende i baghovedet efter en forfærdelig ulykke i Oksbøl, men nu er det endelig blevet tid til at lukke kapitlet. Philip har længe grublet over, at han ikke kan blive MR-scannet, da splinten er magnetisk, og han tør ikke risikere noget, hvis han pludseligt skulle have behov for det. Derfor skal han have opereret splinten ud af baghovedet, og det vækker en masse gamle minder fra en svær tid med dødsfald og tragiske oplevelser.
FlickList VIP
Recommended for you